Long time, no see!

Hej venner! VIRKELIG long time, no see. Så gik der lige et halvt år, hva’? Der er sket sindssygt, overdrevet meget i mit liv siden sidst. Men jeg bor stadig i København :) Selvfølgelig har jeg også været i NYC siden sidst – 2 gange faktisk. Her er en omgang random billeder derfra:

IMG_0545^ I efterårsferien tog jeg (meget) spontant til NYC. Slog i øvrigt min rekord i lufthavnen: check-in, bagage drop og security på 15 min. Hvad siger I så?

IMG_0596

IMG_0590^ Vejret var simpelthen så dejligt. De her billeder er fra Central Park.

IMG_0736
^ Så gik der et par måneder, og jeg skulle tilbage til byen i juleferien. Her er min kuffert med vigtige danske delikatesser ;)

IMG_0864 IMG_0878^ Byen var så smuk. Her er jeg igen i Central Park (sådan cirka mit yndlingssted i NYC, hvis det skulle være gået nogens næse forbi).

IMG_0801 IMG_0798
^ Det bedste ved at være hjemme hos mine forældre er, at jeg bare får lov til at være. Jeg laver vitterligt ingenting (udover at spise, drikke te, og læse bøger). Og det er så rart. Her hjemme i KBH bliver jeg jo nødt til at klare alting selv, og det er også helt fint, for jeg er god til det. Independent woman and all that jazz. Men jeg elsker at blive mega forkælet af min moooaar :)

IMG_0846^ Okay, lidt laver jeg jo så alligevel. En af dagene var det helt seriøst 19 grader udenfor (i december?!?!), så jeg trænede på terrassen i stedet for på løbebåndet indenfor.

IMG_0819

^ Min babyyyyy <3

IMG_0837^ Vi kom forbi Times Square på vej til en musical (First Date med Zach Levi – faktisk virkelig sjovt, men den spiller desværre ikke længere).

IMG_0752^ Park Avenue

Og det var det! Mine ture til NY er meget præget af, at jeg primært kommer der for at besøge min familie. Det vil sige, at jeg ikke gider bruge min tid på at udforske byen alene, som jeg gjorde, da jeg boede der. I stedet bruger jeg al min tid med familien, og det er også sådan det skal være. Men jeg håber, at jeg får mulighed for at lave nogle flere guides til jer på et tidspunkt. Min familie skal bo der i halvandet år endnu, så det burde vel kunne lade sig gøre :)

I øvrigt skal jeg bede jer om en tjeneste!! Bloggen er nomineret til en pris – nærmere betegnet SuperSavers Travel Blog Award. Ret sejt! Vil I ikke stemme på mig? Hvis jeg vinder, får jeg udgivet bloggen i bogform, som kan sælges i boghandlere og det hele, og det ville seriøst være det vildeste. Jeg gik i en periode med tanker om at skrive en rejseguide til NY, og det her ville så være den oplagte mulighed. I kan stemme her! (Det kræver ikke andet end at I skriver jeres email og så lige bekræfte. Der burde ikke komme nogle reklamemails efterfølgende).

Jeg ved ikke, hvornår jeg tjekker ind på bloggen igen. Men jeg håber uanset hvad, at den vil stå til evig tid som rejseguide, når I skal bruge den :) Og så kan I altid skrive en kommentar eller en mail, hvis der skulle være noget. Og nårh ja, I kan også følge mig på tumblr.

Mange hilsner fra hende med et utroligt ambivalent forhold til den bedste by i verden.
IMG_1012

Advertisements
Posted in Uncategorized | 4 Comments

Delicatessen

Et lækkert sted, som jeg har besøgt mange gange, men som jeg aldrig har fået skrevet om her på bloggen: Delicatessen i SoHo. Da jeg var der i denne omgang fik jeg en klassisk brunch: æg, bacon, kartofler, pandekager med sirup, grøn te og de bedste toastbrød, jeg til dato har fået! Så godt. Og egentlig også ret billigt (det er en fornøjelse at spise ude i NY – så meget god mad for så få penge, hvis man finder de rigtige steder).

IMG_6951 IMG_6952

Jeg har aldrig spist aftensmad der, og jeg har heller ikke været der om natten, hvor den omdannes til klub. Men jeg har hørt, at det skulle være super nice, så tag forbi, hvis I får muligheden :)

Posted in Mad, Restauranter | 4 Comments

Gadebilleder: Greenpoint

Greenpoint i Brooklyn er et område jeg næsten ikke har besøgt før. Men da jeg var i NYC i sommers, fik jeg gået en lille tur her. Vi tog en East River Ferry fra Manhattan – det var meget billigt og hurtigt. 

IMG_6996IMG_6995

Noget jeg rigtig godt kunne lide at lave her på bloggen var “Gadebilleder”; indlæg med billeder fra ture jeg gik i forskellige områder af NYC. Jeg plejede at gå rundt i mange timer med mig selv og bare tage billeder. På denne tur havde jeg tre søde piger på slæb, så jeg kunne ikke koncentrere mig ligeså meget om at tage billeder, men jeg fik bl.a. taget nogle få af al den fine graffiti, der er i området.

IMG_6998 IMG_6999 IMG_7000 IMG_7001 IMG_7002 IMG_7003  IMG_7005

Som I kan se, så er der meget øde og der sker ikke det helt store. Et meget specielt sted. Vi gik videre op langs kysten til vi endte i Williamsburg, og det var helt klart interessant at se. Vi kom bl.a. også forbi et lille indhegnet grønt areal, der muligvis var beboet. I hvert fald stod der bag hegnet en bil, der så ret beboet ud. Det var måske lidt tarveligt at tage et billede, men jeg synes bare, at det var så underligt/trist.

IMG_7004

Og bagefter kom vi forbi et sted, hvor GIRLS-holdet var ved at optage en scene – det var til gengæld ret sjovt at se! Ikke at vi så nogen af skuespillerne… Men vi så stolene, hvor der stod GIRLS på ;)

Posted in Gadebilleder | 4 Comments

Station

Da jeg i denne omgang var i Williamsburg, kom vi forbi et hyggeligt lille sted: Station. De kalder selv stemningen/inspirationen for “old-world European train station café”, og det passer måske også meget godt. Der var i hvert fald hyggeligt :)

IMG_7009 IMG_7011

Restaurantens specialitet er disse små toast-lignende madder: her en med laks og avocado og en ærtepure, gulerødder, rucola og bacon. Det smagte dejligt (om end det er  liiidt overpriced?). Men det kan man jo ikke klage over, når man sidder i dejligt selskab med sol i nakken og et glas rose i hånden ;)

IMG_7013

Posted in Caféer, Mad | Leave a comment

Roosevelt Island: FDR Four Freedoms Park og Renwich Ruins

Jeg har før skrevet om Roosevelt Island her. Men som med alt andet i NY, så sker der hele tiden noget nyt, og det gælder også for den lille ø ved siden af den meget store ø. Sidst jeg var der, var hele sydspidsen lukket. Nu er den åbnet, så alle kan besøge den fine lille park, der er blevet lavet til ære for Roosevelt.

IMG_6971  IMG_6975 IMG_6978 IMG_6979 IMG_6982

Jeg synes, at den er så fin. Især fordi den er så enkel i forhold til Manhattan på den anden side af vandet, som man har udsigt til.

Ved siden af den lille park ligger Renwick ruinerne – nogle jeg har haft lyst til at besøge, lige siden jeg så dem første gang fra Manhattan. Bygningen er en ruin fra et gammelt kopper-hospital, som blev bygget i 1856 i et forsøg på at isolere kopper-smittede patienter. Nu er der ikke andet tilbage en de ydre murer, men den er stadig meget smuk.

IMG_6989 IMG_6992 IMG_6994

IMG_6974Et besøg på øen er hurtigt overstået, for den er som sagt meget lille. Men man har altså en vanvittig udsigt til Manhattan, og så bliver man altså aldrig for gammel til at svæve derover med tram :) Jeg var i hvert fald glad for at besøge øen igen!

Posted in Parker og haver | 3 Comments

Sommeren i NYC

Hej allesammen! Jeg håber, at I har haft en god sommer? Jeg har spenderet ca. 2 uger af min i NYC og det har været super. Som altid er det lidt for varmt i højsommeren, men det er altid dejligt at være tilbage. Ikke mindst har det været dejligt at se min familie (og hund!) igen :)

Desværre har jeg været lidt (meget) dårlig til at tage billeder i denne omgang af NYC.  Men lidt er det da blevet til, og i løbet af de næste par dage vil jeg udgive nogle indlæg fra turen. Jeg håber, at I stadig læser med, også selvom mine indlæg kommer i etaper et par gange om året. Det er en lidt underlig form for blogging, men det er nu engang sådan det må være :)

Jeg håber, at I vil læse med de næste par dage!

IMG_0437

Posted in Personligt | 8 Comments

Pongal

Her kommer en anbefalling, som jeg ikke rigtig har vidst, om jeg ville dele. Det er nemlig mig og min kærestes yndlingssted, og jeg har lidt ejerskabsfornemmelse over stedet ;) Men på den anden side skal I virkelig ikke gå glip af det her, hvis I kan lide indisk mad.

Det er egentlig helt tilfældigt, at jeg kom derind i første omgang. Jeg var i området med en veninde og vi var virkelig sultne, så vi tog bare det første sted, vi lige kunne finde. Og heldigvis for det :)

Restauranten hedder Pongal, og det er ikke spor fancy eller stort. Men maden er virkelig god, det er billigt, og man ruller nærmest derfra efter et besøg der. Det ligner ikke noget udefra og området er ikke særlig hyggeligt (Lex og 28th street), men jeg siger jer – det er godt!

pongal001

Jeg var der med min kæreste en af de sidste dage på ferien og det var meget nostalgisk og hyggeligt :)

God søndag!

Posted in Mad, Restauranter | 3 Comments